Anna Pihl (2006)
← Back to main
Said Chayesteh as Karim
Episodes 19
Uønsket narkoman
Anna er godt i gang med sin uddannelse som forhandler, men det er ikke helt så let, som hun havde troet, til trods for at hun er den bedste i sin klasse, vil forhandlingslederen ikke slippe hende løs som forhandler.
Samtidig er der mange andre omkring Anna, som har bedre held med at lykkedes. Hendes fars bog udkommer snart, Mikala bliver optaget på politiets lederkursus, mens Jan har fundet sig en lesbisk kvinde at få barn med, og pludselig bliver lejligheden lige lille nok til Anna og Martin, der mere eller mindre også er flyttet ind - så Anna og Martin overvejer at flytte sammen.
På Bellahøj starter tre nye betjente. Anna skal køre med den ene, Karim, og de kommer hurtigt ud for en ret dramatisk situation, da en narkoman tager en ansat som gidsel i en kiosk. Anna får brug for alt, hun har lært på forhandler kurset, og det lykkedes hende at få gidslet fri, men pludselig er hun selv gidsel. Pludselig bliver butikken dog stormet af aktionsstyrken og narkoman anholdes.
Selvom forhandlingslederen ikke var glad for, at Anna bragte sig selv som gidsel, så vil han gerne have hende med i gruppen af forhandlere.
Read MoreDrenge, der elsker fodbold
Anna og Kim kører en fuld fodboldfan, Esben, hjem, men Anna er noget overrasket over hans voldelige holdning til sporten. Hun bliver dog endnu mere overrasket, da Esben starter i aktivering i Mikkels SFO. Martin fortæller hende, at Esben ikke kan være i SFO'en, hvis han er straffet, så Anna beder ham være ekstra opmærksom på Esben, der er kendt i hooligan-kredse.
Samtidig er der optræk til ballade forud for FCK - Brøndby kampen, hvilket Martin bliver involveret i, da to grupperinger mødes til slagsmål. Kort forinden har Martin været til læge og fået at vide, at han ikke kan holde til jobbet som betjent, og at han skal finde noget andet. Da han pludselig står i slagsmålet og trues med en kniv, trækker han sin pistol og skyder op i luften - Tilbage på stationen er han ikke helt sig selv og kommer ikke hjem til Anna om aftenen.
Næste morgen er Martin tilbage på stationen, hvor han debriefes, inden han tager af sted til kampen mellem FCK og Brøndby. Det samme gør Anna, Mikkel og hans far, der pludselig bliver involveret i et hooligan-opgør, som ender med at Esben bliver anholdt, hvilket inderst inde glæder Anna.
Read MoreEn bøn for Dan Larsen
I fængslet rager Mads uklar med en af de andre indsatte, Dan, som banker ham, så Mads ender på hospitalet. Dan er dog langt fra så hård, som han ser ud til, og pludselig står han på toppen af fængslet og truer med at hoppe ud. Anna bliver tilkaldt, og trods mange tilråb fra de øvrige ansatte, der vil have ham til at springe, lykkedes det Anna at få ham tilbage på sikker grund igen.
På stationen er Martin kommet ned bag skranken, mens Vagthavende forsøger at finde noget mindre belastende arbejde til ham. Han har dog lidt svært ved at skulle væk fra sit job på gaden, hvilket han tager konsekvensen af og siger op.
Martin og Anna har længe talt om at få en ny lejlighed, men da Anna foreslår Jan, at de flytter, får hun at vide, at det kan de godt glemme - også selvom Jan nu skal til at være far sammen med den lesbiske Therese, han kunstigt har befrugtet.
Read MoreØje for øje, Del 1
Anna og Mikala bliver vidner til en drive-by-shooting, hvor en tilfældig kvinde bliver hårdt såret og senere dør. Eva tror dog ikke, at det var meningen, at kvinden skulle dø, men at de derimod gik efter en indvandrer, Ali, som også var på stedet - Han er tidligere medlem af Black Cobra, og Eva tror, det var et internt opgør, men Ali vil intet sige.
Samtidig har Martin sidste dag på stationen, men han kan ikke vænne sig til tanken om ikke længere at skulle være hos politiet, og under hans afskedsarrangement på stationen går han pludselig - og Anna kan ikke komme i kontakt med ham.
På en patrulje eftersætter Anna og Mikala en bil med tre indvandrer, som er eftersøgt i forbindelse med drabet. Den ene, Hassan, slipper væk, men det lykkedes Mikala at true en af de andre til at fortælle, at det var Hassan, som skød - og at han også har skudt Ali, der ligger død i bagagerummet på bilen.
Read MoreØje for øje, del 2
Den dræbte kvindes pårørende, især hendes far, Tom, og hans bror, Erik, er meget oprevne over, at politiet stadig ikke har fået fat i gerningsmanden, og da en af de mistænkte trækker sin tilståelse tilbage, tager de to brødre sagen i egen hånd, finder Hassan og tager ham og hans familie som gidsler med et gevær, indtil han tilstår. Det lykkedes dog Anna at forhandle familien ud, så der kun er Tom, Erik og Hassan tilbage. Ved et uheld skyder Tom sin bror, og efter at han er blev kørt på hospitalet, går Anna alene ind og får overtalt Tom til at opgive og komme ud.
Samtidig ser Mads nye muligheder for at slippe lettere gennem sin fængselsophold. Han kan komme med i en forsøgsordning, hvor han udstyres med en fodlænke og afsone i hjemmet. Der er kun et problem - Han har intet hjem. Signe er ikke meget for, at Mads skal ned på gården igen. Jan giver dog, lidt modvilligt, lov til, at Mads flytter ind i lejligheden, da Martin går fra Anna.
Read MoreEn dreng forsvinder, del 1
Politiet har fået et tip om, at den velhavende Borch-Vestergaard har fået kidnappet deres søn, Alexander, men familien vil ikke i kontakt med politiet, fordi kidnapperne har truet med at slå drengen ihjel, hvis politiet indblandes. Det lykkedes alligevel Anna at få familien i tale, og politiet er med, da Alexander skal byttes til 20 millioner - Men da kidnapperne opdager politiet flygter de med Alexander til Sverige - med Anna lige i hælene.
Politiet har fundet nogle nye piller, som er meget farlige. Mikala er meget optaget af at få fanget de pushere, som sælger det - specielt fordi det sælges ved hendes søns skole. Hun finder frem til pusheren, Jimmy, men han er lidt for smart og det gør Mikala meget frustreret.
Read MoreUnder mistanke
Anna, Mikala, Kim og Karim skal ransage en lagerbygning, hvor de finder en stor mængde heroin, men pludselig forsvinder det. Rejseholdet får til opgave at efterforske sagen, og de fire betjente er mistænkte. Da Anna afhøres går det dog op for hende, at mistanken ikke er rettet mod dem alle fire, men kun mod Mikala - Rejseholdet vil have hende til at spionere på Mikala.
Kims kæreste, Louise, skal lave en række interviews på politistationen til sin opgave om kommunikation. Hun vil meget gerne interviewe Karim, men han er ikke meget for det - Til stationens julefrokost finder hun dog en mulighed for at være alene med ham, men det er ikke kun et interview, hun er ude efter. Samtidig har Anna modtaget blomster fra Daniel, og under julefrokosten skriver han til hende, og de aftaler at mødes på et hotelværelse i Skovshoved.
Anna er ikke meget for at skulle spionere på Mikala, men hun går alligevel med til at hjælpe Rejseholdet. De har mistanke om, at Mikala skjuler stoffet i bilen, så Anna låner den og kører den til en garage, hvor Rejseholdet undersøger den og finder stoffet, som de dog ligger tilbage igen for at finde ud af, hvad hun vil med det.
Read MoreVen eller fjendede
Gennem Jimmy opsøger Mikala bagmanden bag de farlige piller, som Tobias kom på hospitalet efter at have taget. De aftaler at Mikala får nogle piller til gengæld for heroinen, hun stjal ved ransagningen. Samtidig hjælper Anna Rejseholdet, så de kan spore Mikalas telefon, men det er slet ikke nødvendigt - Mikala tilstår selv og fortæller Rejseholdet om hendes aftale, hvorefter hun bliver suspenderet. Politiet anholder bagmanden, men må slippe ham fri, fordi der ingen beviser er. Bagmanden vil dog have hævn og truer Mikala med at få fat i Tobias.
Karim vil have rene linier, og vil derfor have Louise til at fortælle Kim, at de har kysset, men da hun ikke gør det, må han selv gøre det, hvilket giver kold luft mellem Kim og Karim. Det samme sker mellem Louise og Kim, der ikke længere vil være hendes kæreste. Anna's forhold til Daniel går derimod rigtigt godt, og det samme gør hendes fars blomstrende kærlighed til Annas chef, Eva, hvilket Anna ikke helt havde regnet med.
Read MoreOpgøret
Mikala forsøger at ringe til Tobias, men han tager ikke telefonen. Samtidig kører hun ud for at tale med Jimmy, der måske ved noget, men da hun finder ham, forsøger han at flygte, så hun skyder ham med en pistol, der viser sig at være stjålet fra kosterrummet på politistationen. Hun får Jimmy ind i sin bil, og han guider hende til et på Amager, hvor Mikala finder det laboratorium, som fremstiller pillerne. Hun sætter ild til det, men i det samme kommer pusheren og slår hende ned - Da det går op for ham, at laboratoriet brænder, løber han derind, mens Mikala løber ud og kort efter sprænger det i luften.
Imens efterlyses Mikala over radioen, og da laboratoriet sprænges, kører Anna med en stor politistyrke dertil - I mellemtiden er Mikala dog set komme hjem, og Anna kører dertil med forhandlerlederen, Mark, der skal forhandle med hende. Anna er dog sikker på, at en venindesnak kan få Mikala til at komme ud, men det vil Mark ikke gå med til. Anna sniger sig alligevel ind og får talt med Mikala - Meget modvilligt anholder Anna hende, og sammen kommer de ud.
Luften mellem Kim og Karim er fortsat tynd, mens Kim har taget Louise tilbage igen - Han finder dog ud af, at hun ikke elsker ham rigtigt, og afslutter forholdet til hende. I stedet tager han en julevagt med Karim, som han giver eller lille gave - en nissehue, men Karim har også en gave til Kim - Et Wunderbaum.
I fængslet holder Mikala jul med børnene og manden Thomas, der netop har solgt bilen og tager lån i huset, så de alle kan tage på jordomrejse, når Mikala om 1 år kommer ud af fængslet. Anna holder jul med Jan og Therese, Mads, Mikkel og hendes far, der har Eva med. Pludselig ringer det på døren, og Anna bliver noget overrasket, da hun åbner døren - Det er Martin.
Read MoreManden i mosen
Anna er netop færdig på prøve hos kriminalpolitiet, da hun bliver sendt til Utterslev Mose, hvor en død mand er fundet. Manden har et falsk politiskilt på sig og viser sig at være den tidligere politibetjent, Varberg, afskediget for 10 år siden. Han levede for sit job – så meget at det tog overhånd.
Kim og Karim bliver sendt ud ved søen for, at tale med folk i området. Da de ser en mand stå indenfor afspærringen, tager de kontakt til ham, men han overfalder dem, og under sin flygt vælter han en rude i hovedet på Kim, der må forbi skadestuen. Her møder han Karims søster, der er sygeplejerske, og som Kim hurtigt får et meget godt øje til.
Mens Daniel frier til Anna, er Martin blevet opereret i Tyskland, og er nu rask. Han har derfor været til jobsamtale hos Eva - Han skal være Annas nye kollega.
Ole viser sig at have en viden om Varberg. Det var ham, som lavede indberetningen, der fik ham fyret. Han kender også manden, som overfaldt Kim og Karim. Endnu en tidligere betjent, der fører kriminalpolitiet til en campingvogn. Her finder Anna og Eva blod og et skudhul. Udenfor finder Kim og Karim en brændt barne-BH.
En undertøjsbutik genkender Varberg, der havde bildt dem ind, at han var ansat hos politiets gruppe mod butikstyveri. Hver gang de fangede en mindreårig butikstyv, kom han og hentede dem, men Anna finder ud af, at han misbrugte dem. Anna opsøger pigerne for at høre, hvad de har været igennem. Da hun ringer på hos en af dem, er kun hendes far, en major, hjemme. Han inviterer hende ind, men trækker pludselig en pistol og tilstår, at han dræbte Varberg, da han opdagede, hvad han havde gang i.
Read MoreSandt eller Falsk
Anna og hendes nye makker, Mik, bliver kaldt ud til et krydstogtskib, hvor et ældre ægtepar har fået stjålet to dyre designertasker. Senere bliver der betalt med en falsk euro-seddel og et andet sted med et falsk kreditkort. Selvom Eva ikke mener, de skal bruge tid på det, ser Anna alligevel en sammenhæng – Personerne er ens, og hun bliver mere og mere overbevist om, at det er to ansatte på skibet, David og Louise, der står bag svindlen.
Kim synes godt om Karims søster, Samira, og pludselig tror han, hans sår, fra ruden han fik i hovedet, er betændt, så han må på skadestuen, hvor Samira fortæller ham, at der ikke er betændelse, men han kommer alligevel derfra med en sød besked.
Therese skal til USA og mener, hun skal have barnet med derover, mens Jan vil passe barnet i Danmark, mens hun er væk. Anna giver Jan ret, også ender Therese med at give sig.
Anna er sikker på, at David og Louise har svindlet, men hun har ingen beviser, hvilket især David bruger til at provokere hende. Pludselig kommer der dog et tip fra et auktionshus, hvor de to har fået vurderet et maleri. Anna finder maleriets ejer, som nu har en kopi hængende. Hun får hurtigt samlet en masse folk, og anholder David og Louise på skibet, hvor det ægte maleri ligger gemt i deres kahyt.
Read MoreHus forbi
En hjemløs mand, Lars, bliver fundet under en bro. Det ligner selvmord, men det viser sig, at han var i slagsmål, før han røg ud over broen. En prostitueret narkoman ringede til alarmcentralen og anmeldte tilskadekomsten. Hun angiver en ung mand, Ronnie, for at have skubbet Lars ud over broen. Ronnie erkender, at Lars skyldte ham penge, men han siger, han ikke har rørt Lars – og der er ingen beviser.
Daniel har pludselig købt et hus til ham og Anna i Søllerød, men Anna er ikke meget for overraskelsen – og det er Jan absolut heller ikke. Imens overtaler Anna derimod Eva til at flytte sammen med sin far.
Der skal bruges en til at sidde vagt ved Lars på hospitalet, men ingen melder sig. Da Ole afslører, at det er Samira, som er vagthavende sygeplejerske, tager Kim dog tjansen. Han bliver dog noget skuffet, da hun har byttet vagt og først kommer om eftermiddagen – Kim tager derfor dobbeltvagt.
Imens vågner Lars, og han fortæller, at Ronnie stjal hans penge og skubbede ham ud over broen. Hans kone bliver hentet ind, så hun kan se ham, men Ronnie er fulgt efter, og mens de er alene derinde, går han ind og forsøger at kvæle Lars med en pude. Lars’s kone afværger dog angrebet, og Ronnie bliver overmandet, anholdt og sigtet.
Read MoreHappy slapping
Da Anna og Daniel er på vej hjem en aften, bliver de overfaldet af 4 drenge, men Daniel går til den, og mens tre af dem flygter, ligger en, Sune, tilbage med en brækket næse. Han anmelder Daniel for vold, og efterforskningen peger i retning af, at Daniel gik langt over stregen.
Anna erkender, at Daniel forsøgte at træde en mobiltelefon med bevismateriale i stykker, og han optrådte meget voldeligt med en særlig kampteknik, hvilket giver anklageren klare beviser for, at han overtrådte sin ret til lovligt nødværge.
Imens kommer Samira på besøg hos Kim, der forgæves har forsøgt sig med madlavning. I stedet har han måtte nøjes med Sushi-take-away, som hverken han eller Samira i virkeligheden kan lide. Sin lidt kejtede anretning til trods, får han alligevel et kys af Samira.
Sagen mod Daniel er klar, men ved den sidste afhøring, har Daniel pludselig nye argumenter klar. Sune deltog i en voldelige demonstration i Malmø og sårede en af Daniels kollegaer. Daniel har en psykologs ord for, at han kan have pådraget sig post-traumatisk-stress-syndrom, som er kommet op i ham, da han genkendte Sune under overfaldet. Det kan begrunde hans voldelige handlinger som nødværge, og efterforskningslederen vil derfor undersøge sagen igen. Anna er dog ikke helt sikker på, at Daniel nu også taler helt sandt – og Daniel kan ikke overbevise hende.
Read MoreEn gang skyldig
En dreng er forsvundet fra sine forældre i Zoologisk Have, og man finder hans ene sko ved en vej udenfor haven. Forældrene skal skilles, og var oppe og skændes, da han forsvandt, men hans mormor, som han var fortrolig med, har ikke set ham, mens Kim og Karim ingen spor finder af ham i hendes kolonihavehus. Man frygter derfor, at der er sket en forbrydelse
Karim finder derimod ud af, at Kim og Samira er blevet kærester, hvilket han bliver meget skuffet over. Det skaber problemer mellem de to ellers faste makkere, men det lykkedes alligevel Samira, at få Karim til at acceptere forholdet.
En psykisk syg mand med pædofile tendenser bliver anholdt, men han nægter sig skyldig. Eva, der tidligere har haft en sag med manden, går meget hårdt til ham, og får ham til at tilstå, at han har dræbt drengen og smidt liget i havnen. Mens dykkere leder havnen igennem, får politiet dog et tip om, hvor drengen er, og de finder ham i mormorens kolonihavehus, hvor han havde gemt sig efter forældrenes skænderi.
Anklagemyndigheden har frafaldt tiltalen mod Daniel, og det vil han fejre, men Anna har haft travlt med sagen. Han bliver derfor meget oprørt, da han tager ud på stationen, hvor Anna, efter den lykkelige afslutning på sagen, sidder og drikker rødvin med Mik og Martin, som han i øvrigt tror, har noget kørende med hende. Han giver hende valget mellem at tage med ham eller slutte deres forhold, og Anna vælger det sidste.
Read MoreAltanpigen del 1 - Springet
En ung pige med indvandrebaggrund Jamila springer ud fra tredje sal, men overlever mirakuløst. Eva tror, der kan være tale om forsøg på æresdrab, og at Jamila blev tvunget til enten at springe eller blive dræbt. Hun og familien afviser dog, men erkender, at hun er forlovet.
Daniel undskylder overfor Anna, og hun går med til at de skal mødes med familierne. Under mødet bliver Anna dog overbevist om, at Daniel lyver overfor hende, og deres forhold bliver endeligt afbrudt. Imens vender Therese uventet hjem fra USA og henter Molly hos Jan på en noget ubarmhjertig måde.
Jamila har forsøgt at ringe til en, som hedder Mahmood, og han afslører, at de er kærester, men at hun også er forlovet og skal giftes med en af Københavns mest magtfulde kriminelle. Jamila og Mahmood bliver derfor sat under beskyttelse på politistationen, og de bliver forbudt at have kontakt med familien, selvom Jamila fortæller, at de ikke er en trussel.
Da Jamilas fars butik bliver brændt ned, forlader Jamila dog stationen og lidt efter også Mahmood. Næste morgen bliver der skudt mod Mahmood, mens han er på arbejde.
Read MoreAltanpigen del 2 - Opgøret
Der bliver skudt mod Mahmood, mens han er på arbejde. Han ved, hvem der gjorde det, Niko, der har forbindelse til Abdul, som skal giftes med Jamila. Politiet kan dog ikke finde beviser, der kan fængsle Niko eller stoppe brylluppet. Mahmood vil derfor selv stoppe det.
Mens Anna fortæller Mikkel, at hun ikke længere er kæreste med Daniel, får Kim et godt råd fra sin mor, som skaber problemer mellem ham og Samira. Alligevel ender hun i sengen hjemme i Kims lejlighed.
Anna og Martin overvåger brylluppet mellem Abdul og Jamila, og midt under en tale springer Mahmood frem. Det skaber kaos, men det lykkedes alligevel Anna og Martin, at få Mahmood og Jamila væk derfra, men da hendes familie også flygter, skyder Niko hendes bror ned.
Politiet får fat i Niko, men han vil ikke hive Abdul ind i det. Politiet forsøger derfor, at finde andre måder at ramme ham på. Jamilas far tipper dem om, at Abdul har ulovlige cigaretter liggende i en lagerhal, men det vil højst give et års fængsel. Mahmood, Jamila og hendes familie må derfor rejse til udlandet for at være i sikkerhed.
Read MoreMikala's valg
Det fængsel Mikala sidder i, flyder med stoffer, og kriminalpolitiet bliver sat på sagen. Anna får overtalt Mikala til, at observere for dem, mens hun selv går undercover som fængselsbetjent. Mikala finder hurtigt ud af, hvem der styrer stofferne – to kvinder - og hvem der smugler dem ind – En nervøs Pernille, der gennem sit barn får stofferne ind i besøgstiden.
Pernille har det dog ikke godt med smugleriet, og de to kvinder tør derfor ikke arbejde med hende, så de skubber hende ud fra en etage, så hun må på sygehuset. I stedet får Mikala gjort indtryk, så hun får tjansen med at smugle stofferne ind.
Mens Martin har søgt om at blive flyttet til Århus, er Samira flyttet ind hos Kim. Det giver dog visse problemer, fordi hans mor er i lejligheden i tide og utide. Da moren begynder at advare Samira om, hvad hun er gået ind til, bliver det også for meget for Kim, der beder hende gå. Therese har fået en kæreste, og Jan er straks bange for, at han nu kommer til at se endnu mindre til deres barn, men efter en snak med dem, får han faktisk mere tid med hende.
En bamse bliver afleveret til Mikalas datter, der har den med i besøgstiden. Mikala afleverer stofferne videre til de to kvinder, som det lykkedes Anna at få anholdt, mens politiet slår til mod flere adresser udenfor fængslet, hvilket sprænger stofhandlen.
Read MoreUnder anklage del 1 - Skuddet
En mand er fundet død for foden af et syv etagers parkeringshus, og det tyder på, at han ikke er sprunget frivilligt. Martin og Anna tager ud for at finde to vidner, Bjørn og Bonnie. De går ind i nogle bygninger hver for sig, og pludselig ser Anna dem. Bjørn peger en pistol mod hende, men idet samme skyder hun ham. Mens Anna konstaterer, han er død, stikker Bonnie af.
Sagen skal rutinemæssigt undersøges af statsadvokaten og rejseholdet. Imens har kriminalpolitiet svært ved at finde både Bonnie og Bjørns pistol. Det lykkedes dem at finde Bonnie - død af en overdosis, men uden pistol.
Samiras far inviterer Kim med familien til Iran. Han vil meget gerne med, men hans mors fødselsdag ligger samtidig – og han har altid fejret den med hende. Presset af Karim får han rykket fødselsdagen, men hans mor giver ikke op så let. Hun lader sig indlægge på hospitalet i håbet om, at Kim vil blive hjemme. Kim lader sig dog ikke snyde, men lover hende i stedet et postkort fra Iran.
Martin forsøger at støtte Anna, men da rejseholdet finder en video fra et overvågningskamera, hvor Bonnie flygter uden pistol, smuldrer Annas forklaring om selvforsvar, og hun bliver derfor suspenderet og sigtet for drabet på Bjørn.
Read MoreUnder anklage del 2 - Nedtælling
Anna får hjælp fra Martin til at undersøge gerningsstedet igen, og de finder ud af, at der må have været en person mere i rummet. Derudover finder de nogle nøgler, som passer til en autocamper, der holder udenfor bygningen. Idet samme kommer en mand for at hente camperen. Han fortæller, at han bare skulle sætte den på et aftalt sted, hvor en anden person skulle hente den.
Martin og Mik sætter camperen på det aftalte sted, og giver sig til at vente. Efter noget tid bliver den hentet, og de følger efter, indtil de når til færgen. Her bliver manden, kendingen og Bjørn og Bonnies pusher Gekko, anholdt, men der er ingen beviser for, at han har forbindelse til drabet.
Politiet har 24 timer til at finde beviser mod Gekko, ellers skal han løslades. Trods utallige forsøg lykkedes det dog ikke, så Gekko må løslades. I sidste øjeblik opdager Anna dog, at Gekko, med hjælp fra sin advokat, har skiftet sko. Martin gennemsøger advokatens bil, og finder Gekkos sko, hvor det stof, der dræbte Bonnie, er gemt. Presset af situationen afslører Gekko, at han smed pistolen i havnen.
I havnen bliver pistolen fundet, og Anna kan glad fejre med kollegaerne, at hun nu ikke længere er under anklage. Der mangler dog en – Martin, der har fået nyt job i Århus. Hun cykler ud til ham, men idet samme kører hans flyttebil. Heldigvis er han ikke med – Han har valgt at blive i København sammen med Anna.
Read More